SIKKERHED

Vi benytter kun det allermest moderne udstyr, og vores ture planlægges og holdes ajour af eksperter inden for de respektive områder. Vores rådgivere monitorerer løbende alle aktiviteter, og sikkerheden optimeres konstant. Således er vi stolte af at kunne fremvise en yderst positiv ulykkesstatistik over vores 18-årige virke.

Risikoen ved adventure-ture er forsvindende når aktiviteterne er omhyggeligt planlagt, forberedt og guidet. Alligevel vil der altid være et lille element af risiko ved friluftsaktiviteter (skiløb, kanoroning, cykling, begynder-klatring osv.) i naturlige omgivelser.

I det sjældne tilfælde hvor ulykken er ude (eller ved akut opstået sygdom), sørger vi for hjælp og assistance vedrørende transport til hospitalet, tolkning osv.

For at undgå unødigt bureaukrati og misforståelser er det vores faste politik at ansvaret for at forsikre deltagerne påhviler rejsearrangøren (dvs. det rejsebureau som har solgt rejsen til kunden i dennes hjemland). Vores priser inkluderer således ikke forsikring hvilket fremgår klart af alt vores skriftlige materiale (aftaler, prislister osv.).