Om

Discovery Tours, Outdoor Discovery’s moderselskab, blev grundlagt i 1991 som et klassisk turbureau med et bredt udbud af basisydelser (hotelreservationer, sightseeingture, teaterbilletter osv.) både i Prag og resten af landet. Da virksomhedens grundlæggere selv er passionerede inden for klatring og mountainbike, var det kun et spørgsmål om tid før friluftsaktiviteter blev en del af Discovery Tours’ aktiviteter. I dag er både adventure-turene og de mere klassiske turistture som faste elementer i Discovery Tours’ program.

SÅDAN TÆNKER VI

Vores grundlæggende principper for turistture har været de samme gennem snart 18 år: Vi mener at landet og naturen skal opleves, ikke blot betragtes gennem en busrude. Vi tager vores gæster med ud til klipperne, bjergene, floderne og skovene, og vi klatrer, cykler og padler os vej gennem dem. På den måde får vores gæster en unik mulighed for virkelig at blive del af det land de besøger. Vi mener at naturen er det mest stimulerende miljø når et team skal rystes sammen.

VORES INSTRUKTØRER

Hos Outdoor Discovery benytter vi vores eget system for instruktør-kvalifikation, og vores krav er ekstra høje. Dette er for at sikre at vores instruktører ikke blot kan afvikle den enkelte aktivitet effektivt og problemfrit, men at alle deltageres personlige sikkerhed hele tiden er i fokus. For eksempel skal klatre-instruktører ikke blot gennemgå de krævede uddannelsesforløb og bestå de nødvendige eksaminer, men vi forlanger også at de har mindst to års praktisk erfaring med klatring. Desuden skal alle vores instruktører beherske et flydende engelsk og/eller tysk. Dette for at sikre problemfri interaktion med den enkelte deltager. Vi evaluerer løbende alle vores programmer for at identificere potentielle risici, og vi rådfører os med eksperter inden for de forskellige specialområder angående forbedringer. Hos os er sikkerhed alfa omega.

VORES KUNDER

Vi er stolte over at have haft succes med at arrangere aktive ferier for tusindvis af gæster siden 1991. Vores gæster er hovedsagligt rejsende med bureauer fra Tyskland, Danmark, Nederlandene og Storbritannien. Til trods for at en stor del af vores kunder ankommer som del af en gruppe, går vi aldrig på kompromis med kvaliteten og den individuelle tilpasning som vi tilbyder hver eneste gæst. Vores speciale er gruppeudflugter for skoleklaser, ungdomsklubber, gymnasier, virksomheder og sportsklubber. Vi leverer også ture til familier med små børn og individuelt rejsende.

MILJØET

Vores målsætning er at tilbyde adventure-ferier med fokus på bæredygtighed og den lavest mulige miljøpåvirkning. Præmissen for vores ture er at naturen skal behandles skånsomt og med omtanke. Som regionens førende bureau når det gælder udviklingen af en bæredygtig adventure-turisme, donerer Outdoor Discovery en del af sit økonomiske overskud til naturbevaringsprojekter i Det Tjekkiske Paradis.